December måned gik blandt andet med at hækle denne puf, som senere blev pakket ind og blev årets julegave til mine forældre. Puffen er hæklet i zpaghetti garn og på nål 10. Jeg har tidligere hæklet en lignende puf, men valgte denne gang at gøre puffen mindre og en del højere. Jeg er meget tilfreds med denne hjemmelavede gave og det er mine forældre heldigvis også! :)
Jeg kan dog afsløre, at det egentlig var en smule grænseoverskridende at give en hjemmelavet gave - for den kan jo ikke byttes og den har ikke kostet al verden... Og samtidig blev jeg godt og grundigt irriteret over at føle sådan! Der er nemlig lagt tid, energi og kærlighed i dette stykke arbejde og sådanne julegaver er efter min mening af stor værdi. Med et håb om at jeg og alle andre holder fast i sådanne værdier, ønskes I et dejligt nytår.
/Vicki
Ingen kommentarer:
Send en kommentar