tirsdag den 13. januar 2015

Lækker hue fra Hækleværk

Jeg har købt bogen Hækleværk, som Sidsel Sangild lige har udgivet.
Sidsel Sangild er en sand mester til at hækle og bogen er fantastisk. Du finder bl.a. opskriften på denne hue, som jeg synes, er virkelig fin. Min tanke var at øve dette mønster, da der også findes en opskrift i bogen på en bluse i samme mønster. Den er jeg netop gået i gang med... og jeg skælver for den skal altså bare være i orden og passe i størrelsen, så jeg kan have den på med en vis stolthed! Fortsættelse følger... :)



Ny kurv

Ny kurv til legetøjet. Opskrift fra bogen Lutter Løkker. Hæklet i zpaghetti garn.


lørdag den 3. januar 2015

Puf, hvor kan man finde...?

December måned gik blandt andet med at hækle denne puf, som senere blev pakket ind og blev årets julegave til mine forældre. Puffen er hæklet i zpaghetti garn og på nål 10. Jeg har tidligere hæklet en lignende puf, men valgte denne gang at gøre puffen mindre og en del højere. Jeg er meget tilfreds med denne hjemmelavede gave og det er mine forældre heldigvis også! :) 

Jeg kan dog afsløre, at det egentlig var en smule grænseoverskridende at give en hjemmelavet gave - for den kan jo ikke byttes og den har ikke kostet al verden... Og samtidig blev jeg godt og grundigt irriteret over at føle sådan! Der er nemlig lagt tid, energi og kærlighed i dette stykke arbejde og sådanne julegaver er efter min mening af stor værdi. Med et håb om at jeg og alle andre holder fast i sådanne værdier, ønskes I et dejligt nytår. 

/Vicki