Hækle - binde op - forsøge igen - binde op - og pludselig var den der! Jeg er udpræget perfektionist, så selvom det var min første puf skulle den bare være i orden. Min søn og mand ville gerne hjælpe med at vise den frem, så her er resultatet.
Jeg har købt bogen Lutter Løkker, hvor Jeanette/Lutter Idyl.dk har udgivet fede hækleopskrifter til børneværelset. Blandt andet denne puf. Jeg har tilføjet nogle rækker, så den er blevet lidt højere, men ellers er det den samme.